HISTORIEN OM GRIMBERGEN

Klosteret i Grimbergen
I den lille by Grimbergen, nordøst for Bruxelles, ligger munkeklosteret Norbertijnenabdij Grimbergen. Klokketårnet hæver sig højt over byens torv, der stadig er præget af den middelalderlige bebyggelse fra dengang klosteret blev bygget i 1128. I ly af tårnet lever en snes munke. Deres hverdag er præget af bøn og kirkeligt arbejde, men derudover har munkene også mere jordnære forpligtelser. En af disse er at supervisere brygningen af klosterets øl.

Legenden om Fugl Føniks  
Klosteret har gennem tiden oplevet både opgangs- og nedgangstider. Især nedgangstiderne har sat sit tydelige præg, for det er ikke noget tilfælde at klosterets emblem er en Fugl Føniks – et symbol på genfødsel – og at klosterets motto er ”Brændt, men aldrig fortæret”. Da det ved flere lejligheder er blevet ødelagt og genopbygget.

En barsk skæbne
Så tidligt som 1142 blev klosteret lagt i ruiner og igen i 1579. Den værste krise var dog perioden 1796-1816, hvor klosteret først fik konfiskeret sin ejendom og senere nedrevet sten for sten. Efter Belgiens selvstædighed i 1830 begyndte arbejdet med at reetablere klosteret, så det i 1840 endeligt kunne genåbnes. Denne sidste krise betød dog, at klosteret ikke længere havde ressourcerne til at genstarte de stolte brygtraditioner på egen hånd.

Opdag legenden – genopdag øl
Først i nyere tid fik man vækket traditionerne til live i samarbejde med et verdsligt bryggeri. De nye øl blev brygget med inspiration i det gamle kildemateriale og opdateret med den nyeste viden, så klosters abijbier (klosterøl) i dag fremstår som moderne fortolkninger af århundrede gamle traditioner.